01-32 KG-magasin 2025 final - Flipbook - Side 7
Amerikanske Sophie Auster kommer til Kultursalonerne
Gisselfeld med sit nye, sårbare og enormt personlige
album, som er skrevet i kølvandet på tab af sin far, bror
og niece. Hun håber på at skabe et spontant rum med
sin musik, hvor følelserne får lov at spænde bredt.
TEKST AF: CILLIAN MURPHY
HVIS NAVNET Sophie Auster ringer en klokke,
kan der være 昀氀ere grunde til det.
Dels har den 38-årige sanger, model og
skuespiller været udgivende musiker i to årtier,
og dels er hun datter af de verdensberømte forfattere Siri Hustvedt og Paul Auster.
I år er hun på turné med sit nye og meget
personlige album ”Milk for Ulcers”, som er et
akustisk værk, der er skrevet med henblik på
en intim liveoplevelse. At Sophie Auster er
booket til en festival, som vil noget andet end
mange af de andre aktører, falder derfor 昀椀nt i
tråd med hendes selvbillede:
– Jeg har bare aldrig rigtig været en mainstream-person. Selv når jeg prøver at være
mainstream, kommer det til at virke lidt alternativt. På den måde tilbyder jeg noget andet,
forklarer sangeren, som ser frem til at spille i de
smukke sydsjællandske omgivelser.
Der er noget på spil på ”Milk for Ulcers”, som
er skrevet i kølvandet på faderens død og tabet
af hendes bror og niece, som indtraf indenfor
to skæbnesvangre år mellem 2022 og 2024.
Derfor er der også en følelse af, at der er mere
nerve end hidtil i de 10 skæringer.
– Indholdet i det her album hænger sammen
med en meget svær tid i mit liv, så det føles
mere personligt. Noget af det føles nærmest
som at læse op af sin dagbog på scenen. Der
er en form for bekendelse i det her, som måske
ikke var der i det tidligere materiale. Men det
føles godt. Jeg føler mig også mere forbundet
med publikum ved at dele det med dem.
Selve titlen refererer til et bedaget lægeråd
om, at benytte mælk til at lindre smerten ved
et mavesår. I dag ved man, at mælk i mange
tilfælde kan gøre mavesåret værre.
– Titlen kommer fra idéen om forældede
lægemidler, som man plejede at bruge til at ”昀椀kse” sig selv, men som egentlig ikke virker. Det
er også lidt en joke, fordi når man går igennem
svære tider, leder man efter noget, der kan få
én til at få det bedre. Hvad kan det så være?
Jeg prøver ikke at give svar – jeg stiller bare
spørgsmål.
Det handler om at hele de åbne sår – om
ikke andet for en stund. Den analogi kan også
puttes ned over en festivalsituation, hvor
mange tager et afbræk fra en travl hverdag og
den stress og jag, der følger med.
R
Kultursalonerne Gisselfeld 2025
01-32_KG-magasin_2025_tryk.indd 7
– Jeg tror, alt kan være noget, der får én til
at få det bedre – men helbreder det én? Ikke
nødvendigvis. Men det får én til at få det bedre
i det øjeblik. Og hver gang jeg går på scenen
og har privilegiet at gøre det her, får det mig til
at få det bedre.
Netop på scenen har Sophie Auster et
nærvær og et rum med sit publikum, og med
det nye album med sig rundt på turné, er der
bygget endnu et lag på fortællingen – og oplevelsen.
– Publikum kan forvente at blive taget med
højt op, langt ned og et sted midt imellem. Der
”DET HANDLER OM
AT GÅ MED DET,
DER FØLES ÆGTE.
PÅ DEN MÅDE
FORBINDER MAN
SIG BEDRE MED
PUBLIKUM”
er en god balance mellem hurtigt og langsomt,
sørgmodigt og glædesfyldt.
– For mig handler det om ikke at forcere
noget, at gøre det naturlige. Jeg har ikke forhåndsindøvede taler eller noget i den stil. Der
er en slags spontanitet i det. Nogle gange føler
jeg mig mere energisk og danser mere, andre
gange er jeg mere stille.
– Det handler om at gå med det, der føles
ægte. På den måde forbinder man sig bedre
med publikum, fordi man ikke ’spiller nogen’.
Sophie Auster kan opleves på
Kultursalonerne Gisselfeld
fredag den 15. august.
7
12.06.2025 21.07