01-32 KG-magasin 2025 final - Flipbook - Side 23
PRÆSENTERES I SAMARBEJDE MED
Foto: Emilie Dam Ohrt
STELLA DARLA
KNÆGT
LØRDAG. Stella Darla er sanger og sangskriver Emilie Ohrt, der med
kærlighed til countryens virkemidler og en legende tilgang til det danske
sprog skriver sange om opvækst, venskab, seksualitet og identitet. Hendes debutalbum Miss Nordjylland udkom i 2024 til 昀氀otte anmeldelser –
Politiken kaldte titelnummeret ”noget af det bedste, jeg har hørt dette efterår”. Med sig på scenen har hun et band, der med akustisk guitar, synth
og vokalharmonier skaber et rum, hvor det nære og det æteriske smelter
sammen i en musikalsk fortælling, der både berører og overrasker.
FREDAG. Knægt er Malte Nordtorps musikalske alias – en unik blanding af melankolsk pop, slacker rock, hiphop og jazz med stærke melodier og lyrik om eksistens, sorg og kærlighed. Hans debutalbum Månen
Danser Pænest (2023) høstede roser fra bl.a. GAFFA, der kvitterede
med fem stjerner. Lige nu er han aktuel med albummet Forandring, please, og med sin lyse vokal og sit alsidige band har Knægt turneret landet
rundt og imponeret med en lyd, der spænder fra ørehængende synths til
grungede guitarriffs. Musikken balancerer det alvorlige og det legende –
altid med noget på hjerte.
IDA LILJA
CORT LUNDE
TORSDAG. Ida Lilja er en dansk singer-songwriter og producer, der
har gjort sig bemærket med dansksprogede ørehængere og en stærk
personlig lyd. Siden debuten i 2024 har hun udgivet 昀椀re singler, spillet
support for When Saints Go Machine og optrådt på UHØRT Festival.
Hendes musik balancerer storladne synths, punkede trommer og nordisk klang i et ærligt popunivers med lyrik om sårbarhed, styrke og selvindsigt. Med rødder i både house og pop har Ida fundet sin stemme – på
dansk – og bruger musikken som en kraftfuld bearbejdning af livets lys
og mørke.
FREDAG. Cort Lunde – bestående af Thomas Cortes og Erik Lunde
– skaber jazztronica med rødder i natur og kultur. Med feltoptagelser,
elektroakustiske processeringer og improvisation opstår et organisk
lydunivers, der både er meditativt og varieret. Duoen har udsolgt koncerter på Thorvaldsens Museum, spillet internationalt og opnået bred
anerkendelse, bl.a. Ugens Album på DR P8 Jazz og ros i Politiken for
deres album Hydrophilia: ”avantgarde, men alt andet end fremmedgørende”. Musikken er både eksperimenterende og iørefaldende – og helt
sin egen.
Kultursalonerne Gisselfeld 2025
01-32_KG-magasin_2025_tryk.indd 23
23
12.06.2025 21.07