01-32 KG-magasin 2025 final - Flipbook - Side 11
ALLAN OLSEN
MERE END ØLBONG
OG FADØLSANLÆG
Den nordjyske troubadour Allan Olsen reflekterer over danskernes festivalkultur
og behovet for en festival som Kultursalonerne Gisselfeld, hvor han tidligere
har gæstet både Samtalescenen og Musikscenen.
TEKST AF: CILLIAN MURPHY
I 50 ÅR HAR ALLAN OLSEN underholdt det
ganske land med sine særegne, nordjyske
egnsportrætter, og han har sideløbende
udmærket sig som en meningsmand. Det
omfatter en holdning til den herskende kultur på de store danske festivaler, og på den
baggrund har han taget Kultursalonerne
Gisselfeld - og festivalens åndsfæller - til sig.
I år er Allan Olsen ikke at 昀椀nde på programmet, men vi har alligevel sat ham i
stævne for en ærlig snak om, hvordan han
ser det danske festivallandskab anno 2025.
Frederikshavneren ser særligt en ændring
på de mindre festivaler, som kærer sig om
gæsternes samlede oplevelse:
– Det er som om, der er begyndt at komme en strømning i retning af mere opmærksomhed om selve arrangementet. Hvor
det ikke er ølbonger og fadølsanlæg, der
er det vigtigste, men hvor det vigtigste er
rammerne omkring det og den musik og
kultur, man som arrangører tilbyder
gæsterne.
– De største festivaler er også
de største supermarkeder, hvor der
er 昀氀est mennesker gennem kasseapparatet. Men jeg tror, der er en
tendens i retning af noget mindre.
Jeg kan se, at der er mange af de
her små festivaler, der dukker op
nu, som har måske 3000 gæster,
og som vil noget lidt andet. Ligesom i
Gisselfeld.
Den sensoriske oplevelse er med til
at løfte oplevelsen til noget mere end bare
fadølsskrål på en pløjemark, mener Allan
Olsen.
– På Gisselfeld er det jo et privilegium
alene at komme ned og se sådan et sted.
Hvis ikke jeg havde spillet på Gisselfeld, så
tror jeg aldrig, jeg havde set det.
– Der er steder, hvor alene det at være til
stede er et privilegium. Der har man allerede
fået noget for pengene. Hvis arrangørerne,
som i dette tilfælde er enormt erfarne ildsjæle, også har kælet for nogle detaljer i det man
spiser, smager eller drikker, så er det jo fedt.
Den folkekære musiker mener sågar, at
den nye generation også stiler mod noget
mere og andet, end hvad der gængst har
været forbundet med at gå på festival:
01-32_KG-magasin_2025_tryk.indd 11
– Nogle nye af de unge ser helt anderledes på det. De har sgu sejlet rundt på et
campingområde i en brandert og ikke kunnet 昀椀nde deres telt og alt det svineri. Den
der fuldstændige ansvarsfor昀氀yttelse - at
man ikke har ansvaret for nogen som helst
andre end sig selv.
– Hver gang du samler 100.000 mennesker på kort tid, så er det ikke altid det bedste,
der kommer op i menneskeheden. Der 昀椀ndes
jo relativt nye byer med det antal indbyggere,
som stadig mangler at blive til byer, fordi
der altså lige går 10-15 generationer,
før der er normer og kultur, der
sætter sig.
– Når man laver de her store konglomerater, som er styret af internationale festarrangører, jamen så bliver det fremmedgjort
og mest velegnet til at man får hældt en
helvedes masse sprut på nogen på så kort
tid som muligt. Det har jeg bare ikke lyst til
at være i – hverken privat eller i forbindelse
med mit arbejde.
– Jeg ser, at det er mod noget mere nært,
at udviklingen går, og det synes jeg kun er
fedt. Der kan jeg kun anbefale Gisselfeld.
12.06.2025 21.07