01-32_Gisselfeld_Kultursaloner-magasin_2026_nikolaj - Flipbook - Page 7
Norske Beharie glæder sig til at komme tæt på
publikum med sin musik, der både trækker på soul og
singer-songwriting – og kan få folk til at tie helt stille.
TEKST AF: OLE ROSENSTAND SVIDT
FOTOGRAF: SHAWN ARVIND
HOVEDPARTEN af de optrædende på Gisselfeld Kultursaloner er danske, men en håndfuld
er fra de øvrige nordiske lande, og en af dem
er den 32-årige norske sanger, sangskriver og
guitarist Christian Beharie, der blot optræder
under sit efternavn. Beharie bor i øvrigt midlertidigt i København, da hans kæreste har fået
arbejde i DR’s Symfoniorkester, og han har
indtil videre fået et godt indtryk af den danske
hovedstad. Men hvad kan vi forvente af hans
optræden på Gisselfeld?
– Men kan se frem til en dynamisk koncert
med store highs and lows, hvor det bliver både
emotionelt og energifyldt. Såvel nærværende
og nedbarberet som storladent. Og soulfuldt.
Beharie ser frem til at optræde på en intim
festival som Gisselfeld, siger han.
– Man kommer jo vældig tæt på publikum.
Og det er lidt lettere at få connection med en
enkelt person. Det er mere konfronterende, og
det synes jeg er spændende.
Beharie har spillet 昀氀ere gange i Danmark,
blandt andet i Vega, på Hotel Cecil og på Spot
Festival 2026, hvor han på VoxHall ene mand
med sin spanske guitar og stemme 昀椀k holdt en
fyldt sal med 700 personer i et jerngreb. Når
musikken spillede, var salen tyst, som havde
alle fremmødte fået sat gaffatape for munden
– og ellers brød de ud i jubel eller sang begejstret med, når de blev opfordret til det.
– Det danske publikum er faktisk lidt anderledes end det norske. Jeg oplever, at danskere
er lidt mere amerikanske i deres energi. Lidt
mere responderende, lidt mere umiddelbare og
måske lidt mere outgoing. Det giver et energi-boost, siger Beharie.
Beharie har turneret en del uden for Norge,
blandt andet i Holland og Tyskland, og kort efter dette interview skulle han videre til Spanien, ligesom han har spillet på den prestigefulde
Montreux Jazz Festival i Schweiz. Det er altså
en erfaren performer, man kan se frem til at opleve på Gisselfeld.
Beharie voksede op i den sydvestnorske by
Sandnes som søn af en norsk kvinde og en jamaicansk far. Faren var glad for soulmusik og
spillede hele tiden reggae- og soulplader med
blandt andre Bob Marley og Sam Cooke, og
selvom han ikke selv spillede musik, smittede
hans begejstring af på både Beharie og hans
昀椀re søskende, der alle begyndte at synge og
spille instrumenter, ofte med hinanden. Men
det hjalp også, at der var et meget kreativt miljø
på den lokale kulturskole.
Gisselfeld Kultursaloner 2026
– Jeg 昀椀k sang- og klaverundervisning og
spillede i skolens band. Der var meget musik
i hverdagen.
Da Beharie var færdig med skolen, var det
for ham helt oplagt at gøre musik til sin levevej.
– Jeg havde ikke noget valg, siger han, og
han 昀氀yttede derfor til Oslo og begyndte at studere musik, ligesom han for alvor begyndte at
skrive sange. I 2019 udgav han sin første ep,
og den er blevet fulgt af yderligere to ep’er og
to album, senest sidste års "When the Silence
”DET HANDLER
OM AT MISTE
UNGDOMMENS
LIDT NAIVE
TILGANG TIL LIVET
OG BLIVE LIDT
MERE LIVSERFAREN
OG LIDT MERE
SLIDT I KROPPEN”
Gets Too Loud". Et album, som Beharie beskriver som stadig soul-inspireret, men også
påvirket af singer-songwritere som Michael
Kiwanuka, Laura Marling og Sufjan Stevens.
Teksterne kredser om at blive ældre og mere
moden.
– Det handler om at miste ungdommens lidt
naive tilgang til livet og blive lidt mere livserfaren og lidt mere slidt i kroppen, siger Beharie
med et smil.
Han er gået i gang med at skrive sange til sit
næste album, men vil ikke røbe noget om den
kunstneriske retning. Kun at det bliver anderledes end forgængerne.
– Hvert album er en tidskapsel. Jeg prøver at
indfange den tid, jeg be昀椀nder mig i, og så laver
jeg et album med det udtryk, og så tager jeg
et skridt i en ny retning. Mit mål er at blive ved
med at være nysgerrig
7