01-32_Gisselfeld_Kultursaloner-magasin_2026_nikolaj - Flipbook - Page 5
scener, og det giver publikum mulighed for at
fordøje det ene udtryk, inden de skal høre det
næste – og gør det sværere at zappe mellem
de forskellige oplevelser.
Som nævnt er samtaler en central del af
Gisselfeld Kultursaloner, og Jesper Kemp foretrækker at bruge det danske ord frem for det
ellers ofte anvendte ”talk”. Men hvorfor egentlig
snak fra scenen på en festival?
– Samtaler kan jo oplyse os og ændre vores
syn på verden, hvis vi er åbne, ligesom vi kan
blive påvirket følelsesmæssigt af en stærk musikalsk oplevelse, hvor vi kan stå og holde om
hinanden eller synge med af fuld hals. Så når
vi har lagt de to ting op og ned hinanden, er det
også for at understrege, at information alene
ændrer ikke vores syn på verden. 95 procent af
vores beslutninger er truffet ud fra et følelsesmæssigt perspektiv.
Blandt de optrædende på samtalescenen
er forfatterne Niels Krause-Kjær og Asta Olivia
Nordenhof, biologen Alexander Holm, naturpsykologen Simon Høegmark, den skærmkritiske
journalist Jakob Sorgenfri Kjær og hospitalspræsten Lotte Mørk og journalisten Esben Kjær,
de to sidstnævnte i en samtale om sorg. Og hvis
man rigtigt vil opleve noget åndeligt, bliver der
også holdt gudstjeneste under festivalen.
Gisselfeld Kultursaloner 2026
Flere af samtalerne tager udgangspunkt i
videnskab.
– Det er en kæmpestor formidlingskunst at
formidle komplekst indhold, og det mener jeg,
at vi er det rigtige sted til. Vi har det rigtige publikum at kunne præsentere det for. Det skal ikke
være højpandet eller superintellektuelt, men
videnskab formidlet i øjenhøjde. Og vi har et
superfedt samarbejde med Københavns Universitet.
Hvis man spørger Jesper Kemp om festivalens målgruppe, er svaret ”de opmærksomme
og nysgerrige”.
Et sted, hvor man kan puste ud
Konkurrencen på festivalmarkedet er benhård,
og det samme gælder på koncertfronten, hvor
”big is beautiful” synes at være mantraet for
mange danske musikere, der nærmest står i kø
for at spille i Royal Arena, eller Parken for den
sags skyld. Jesper Kemp, der står i spidsen for
en festival med plads til 3000 personer, undrer
sig lidt.
– Jeg troede virkelig, at efter corona ville de
små og intime koncerter være i høj kurs, og det
var netop derfor, vi skabte Gisselfeld Kultursaloner. Men jeg skulle bare have spurgt mine
teenagedøtre, hvad de ville. Og de ville ud og
stå i en stor 昀氀ok og have den kæmpestore, fællesskabsskabende oplevelse.Foto:
Så jeg
kan jo ikke
Barsk Projects
andet end konstatere, at det er det, der sker.
Men så kan vi samle dem op, når de skal puste
ud efter sådan en storsvedende koncert, helt
oppe i pitten, og så er vi jo også et sted, man
kan søge hen, hvis man ikke kan overskue disse megaevents.
Jesper Kemp fortæller, at festivalen går op i
at være klimavenlig med fokus på lokale madproducenter, og at festivalen ikke producerer
ret meget skrald, blandt andet fordi der bliver
vasket 600 tallerkener op hver dag.
Mod slutningen skal vi lige have opklaret et
lille mysterium: Er titlen ”Gisselfeld Kultursaloner” en lille hilsen til politikeren Inger Støjberg,
der i 2022 var ude med sin kritik af de såkaldte
københavnske saloner som en betegnelse for
landets politiske og kulturelle elite?
– Ha, ha, nej, det var os, der kom først med
udtrykket. Og en kultursalon, det er et sted,
hvor man tager imod folk og præsenterer dem
for noget, de ikke kendte i forvejen.
Hvad glæder du dig mest til?
– Jeg glæder mig til at stå oppe i døren og
så sige velkommen til de første gæster. Og så
se, hvordan de reagerer på, hvad det er, vi præsenterer
5