01-32_Gisselfeld_Kultursaloner-magasin_2026_nikolaj - Flipbook - Page 25
FÆLLESSKABER PÅ
GISSELFELD
KULTURSALONER
Fællesskaberne er igen en stor del af vores festival –
og de kommer på mange måder og i mange former.
Fra fællesskaberne i petriskålen til Rigsfællesskabet,
fra fællesspisninger til fællessang.
FÆLLESSANG
Der bliver fællessang på Gisselfeld Kultursaloner. Fordi
det er noget af det største. Når hele Parken er med på
“og gamle Danmark skal bestå”. Når man nynner rundt
om bålet, mens gnisterne springer. Når man står tæt til
koncerten og har ild i øjnene. Når plænen på Gisselfeld bliver en lille smule smukkere, fordi man godt tør
synge “Lyse nætter” sammen med alle de andre. Arne
Andreasen er pianist og facilitator på fællessangen på
Gisselfeld Kultursaloner.
SUPERNATURAL
SUBURBIA
Indie-rock/folk-duoen opstod, da de to
sangskrivere Teitur Magnússon (IS) og
Tue West (DK) mødtes i Island i begyndelsen af dette årti.
Med vidt forskellige baggrunde
blander de to herrer deres talenter,
sangskriverhåndværk og musikalske
ind昀氀ydelser kuriøst og begiver sig ud
på en fængslende safari gennem den
menneskelige tilstand.
Begge kunstnere er nationalt anerkendt for deres varierede musikstil og for
sange på deres respektive modersmål.
I Supernatural Suburbia-projektet er de gået sammen for at dele en
anden side af deres musikalitet med
verden, og her udtrykker de deres fortællinger gennem legende og mørk,
engelsksproget poesi.
Med 昀椀re singler allerede ude forventes Supernatural Suburbias debutalbum at blive udgivet i 2026.
HUSET HVOR JEG BOR
I ”Huset hvor jeg bor” inviteres publikum
indenfor i et menneskes sind. I et særligt
lydlandskab foldes ordene ud i et poetisk
og musikalsk univers. Musikken er medfortællende og rammer os på et ubevidst
plan – den får os, som Jens Andersen siger, ”bag om sproget og ud af hovedet”.
Efter koncerten inviterer Jens Andersen til samtale med publikum om de
indre stemmer og tanker, vi alle kender
– og hvordan man kan skabe ro og bevidsthed i en verden, der buldrer af sted.
VEJRSANSNING
& VEJRSKRIV
Kan du skrive solen varm? Hvordan
lyder regn på papir? Kan en storm få
en stemme?
Hvordan mærker vi vejret – i kroppen, i
sproget, i bevægelsen?
Med WunschMachine inviteres du ind
i en sanselig og undersøgende workGisselfeld Kultursaloner 2026
shop, hvor vi arbejder med vejret som
kunstnerisk drivkraft. Sammen udforsker vi vejret gennem ord, sansning,
krop og stedets speci昀椀kke vejr og atmosfære. Vi arbejder med skriveøvelser og
skaber tekster inspireret af jættekræfter
og vejrguder, der giver form til vind, sol,
tåge og torden.
HVAD SKAL VI
MED HINANDEN?
– EN SAMTALE OM
VÆRDIER
Under overskriften ”Hvad skal vi med
hinanden?” åbner vi Gisselfeld Kultursaloner 2026 med en samtale om,
hvad et levende, givende og berigende
liv er. Hvilke værdier tør vi italesætte,
hvordan taler vi om os selv og om dér,
hvor vi bor, og hvad er det egentlig, vi
skal med hinanden, nu vi alligevel er
her? Det er nogle af de spørgsmål,
årets helt særligt udvalgte og kompetente panel vil tage op og forsøge at
昀椀nde svar på.
Panelet består af Lotte Juul Petersen, kunstnerisk leder på Kunsthal
Rønnebæksholm, Esben Danielsen,
direktør i Kulturens Analyseinstitut og
ikke mindst lokale Nicolaj Lund Jensen, chefkonsulent i Business Faxe.
HVORDAN FORBINDER
VI OS – I DET STORE OG
DET SMÅ?
Giver det mening at tale om fællesskaber helt ned på celleniveau for at
forstå værdien af fælleskrammere,
fællessang og familien? Og hvordan
forbinder vi og udvikler vi vores følelsesmæssige intelligens?
Kropsterapeut, forfatter og coach Filip Rankenberg udfordrer fællesskabsbegrebet og kommer måske med det
spørgsmål, der gør, at vi bedre forstår,
hvad det er, der står i vejen for os hver
især for, at vi kan føle os som en del af
det ”store fællesskab”
FÆLLESSPISNING
Igen i år afholder vi fællesspisninger. Fadene går rundt
med udvalgte lækkerier af årstidens grøntsager og fra
lokale producenter. Snakken går, og nye bekendtskaber
opstår.
Det er det, måltidet kan: samle folk på tværs af generationer og udveksle fortællinger fra nær og fjern. Hold
øje med vores hjemmeside for mere info om, hvor og
hvornår fællesspisninger sættes i salg.
ANDELSBOGHANDEL
Når boghandlen lukker i et lille samfund som Præstø,
så sker der noget fantastisk i asken. Som en fugl Føniks har en gruppe borgere i den lille sydsjællandske
købstad rejst et fællesskab uden lige, og med mere end
1000 andelshaveres velvilje, slidsomhed og idérigdom
er det lykkedes at åbne en af de fedeste og mest velassorterede boghandlere, man kan forestille sig. Præstø
Boghandel varetager salget af bøger fra de optrædende samt mere fra deres bugnende udvalg af titler. Kig
forbi til en snak og en fortælling om, ”hvordan det hele
startede”, og måske kigger nogle af festivalens forfattere forbi og signerer bøger.
FRIVILLIG-FÆLLESSKABET
At lave en festival kræver det helt store fællesskab. Netop
vores store hold af frivillige er afgørende for, at vi kan danne rammerne om oplevelserne, omgivelserne og komforten for alle deltagerne. At være frivillig på Gisselfeld
Kultursaloner er at være en del af et stærkt fællesskab.
OPLÆSNING
Måske er ”Den Uendelige Historie” verdens vigtigste
bog – det synes vi, for den er på mange måder rammen
om det, der inspirerer os mest, når vi programlægger:
at holde fantasien og legen i live.
Derfor har vi spurgt, om skuespiller Jens Andersen
kunne tænke sig at læse bogen op og samle lyttelystne
sjæle omkring sig i Læsehulen under Gisselfeld Klosters tykke mure. Det er en tyk bog, og Jens Andersen
læser den op fra ende til anden – det tager tre dage. Så
drop ind, læn dig tilbage og nyd et øjebliks forsvinden
ind i eventyrets verden.
Hvert et ord og hver en passage i bogen er guld til
den lyttende, så om du sidder i 10 minutter eller lader
dig rive med og lytter i timevis … vi har plads og rummet til det på Gisselfeld Kultursaloner.
25