01-32_Gisselfeld_Kultursaloner-magasin_2026_nikolaj - Flipbook - Page 24
SAMTALER
FRA BY OG LAND TIL
VÆRDIER OG FÆLLESSKAB
Årets Gisselfeld Kultursaloner bevæger sig gennem landskaber, livsformer
og menneskesind. Her kan du møde forskere, kunstnere, musikere og
fortællere, der hver især kaster lys over de relationer, værdier og erfaringer,
som binder os sammen.
TRANSITION
VED
PROFESSOR
PIA QUIST
Danmark har gennem
århundreder været et
landbrugsland, men i løbet
af det 20. århundrede er der
sket store forandringer i vores måde
at leve og tale på, og i dag bor ni ud af
ti danskere i byerne – og udviklingen ser
ikke ud til at vende. Med udgangspunkt i
historier fra lokalområdet dykker forskerne fra projektet Transition, med professor ved Institut for Nordiske Studier, Pia
Quist, ned i rejsen fra land til by og fortæller, hvordan skiftet har påvirket danskernes liv, sprog og forestillinger om verden.
Transition er en del af temaet ”by og
land”, der afsluttes med Niels KrauseKjærs samtale om ”Uden for Ude”
DE RØDE LØBERE
Det her bliver den store fest, som du slet
ikke kan lade være med at deltage i og
være en del af! I en hjertevarm eksplosion af en cirkuskoncert erobrer De Røde
Løbere publikums hjerter og inviterer dem
til at træde ud på “den røde løber” for at
opleve hverdagens glamour, hylde det
uperfekte og fejre livets besværligheder
med en ægte fest.
24
Med funky sekvenser groover De Røde
Løbere med egen vogn og livemusik gennem festivalpladsen for at møde publikum
i en (k)ærlig øjenkontakt, hvor hverdagens
bekymringer svinder væk i øjeblikkets
magi.
HUNT & HIKE
Kom på eventyr med Hunt & Hike – lige
her i hjertet af Gisselfeld Kultursaloner,
når de kommende værter på hele Danmarks tv-program ”Nak & Æd” folder deres historier fra Canadas vildmark ud.
Som uddannede jagtguider i Canada
har Rikke og Trine Wagner Jacobsen levet et liv, få herhjemme kender til – og de
deler det med samme åbenhed, humor og
ærlighed, som det bliver oplevet.
Gisselfeld Kultursaloner inviterer dig
indenfor i vildmarkens univers. Her vil du
høre om mødet med bjørne, livet på hesteryg og jagtklienter, der leverer situationer,
ingen kunne have planlagt sig ud af. Men
også de stille øjeblikke, der sætter livet i
perspektiv. Og den særlige frihed, der kun
昀椀ndes langt fra alt andet.
Foredraget krydres med humor, ærlighed
og et strejf af skønsang – og henvender sig
til alle, uanset baggrund og kendskab til
natur og jagt. Her er plads til nysgerrighed,
grin og de gode samtaler bagefter. En aften, der rækker helt ud i vildmarken.
ROCKHISTORIER LIVE
– VED HENRIK QUEITSCH
OG KLAUS LYNGGAARD
Legenderne i formidling af dansk musikhistorie – og det er ikke for lidt sagt – Henrik Queitsch og Klaus Lynggaard gæster
årets Gisselfeld Kultursaloner.
De tager udgangspunkt i deres fælles
podcast ”Rockhistorier”, der snart har 10
år på bagen, men fortsat holder et skarpt
og vågent øje på populærmusikkens mange facetter.
Et af de faste indslag er et besøg af en
gæst, der vælger en stribe sange, som
har været med at danne vedkommende
både som menneske og som musiker.
Det er selvfølgelig oplagt, at der er mulighed for, at ”dagens gæst” vil være en, der allerede er på programmet for årets festival…
De to værter, der begge har arbejdet
med musikformidling gennem mange årtier, lytter til og snakker om musikken sammen med gæsten og får dermed tegnet et
både skarpt og nuanceret musikalsk portræt af gæsten, tilsat masser af anekdoter.
Gisselfeld Kultursaloner 2026