01-32_Gisselfeld_Kultursaloner-magasin_2026_nikolaj - Flipbook - Page 18
ARTISTOMTALER A - F
Foto: Mia Rewitz
AKA LISA (S)
FREDAG. Det er ingen hemmelighed, at vi
har en svaghed for svensk musik. Kilden virker uudtømmelig, og der dukker konstant nye
smukke, fantastiske musikere op af den brønd.
Vores seneste ”opdagelse” er Stockholm-baserede AKA Lisa, et projekt skabt af
musiker Calle Johansson og producer Albin
Tjernberg. Indie-folk, electronica og alternativ
pop smeltet sammen i et univers, der allerede
har nydt international bevågenhed.
Lyt til debutalbummet ”Laminar Flow” fra
2025 og lad dig forelske – som vi blev det,
første gang vi hørte AKA Lisa.
BISSE
ASTA OLIVIA NORDENHOF
LØRDAG. ”En samtale med …” er overskriften på en samtale mellem Jes Stein Pedersen, der er litteraturredaktør på Politiken, og
en af landets mest uomgængelige forfattere,
Asta Olivia Nordenhof.
Samtalen vil være en fortsættelse af debatten om, hvorvidt skønlitteraturen er presset og
får plads nok i medielandskabet og om de fællesskaber, der fortsat opstår omkring bøger,
boghandlere og det skrevne ord. Og så skal
vi selvfølgelig beskæftige os med Asta Oliva
Nordenhofs vilde, frodige og internationalt hyldede forfatterskab.
FREDAG. Mindre end 10 år tog det Bisse at
runde 15 udgivelser i en kreativ eksplosion,
ingen andre danske sangskrivere og musikere
har kunnet nå bare til sokkeholderne. Bisse
har spillet et utal af koncerter i store og små
formater og med en intensitet, der hver gang
har slået gnister fra scenen og slået benene
væk under et fortryllet publikum.
Med ”Familiealbummet” har Bisse samlet
et nyt band og ikke mindst: den mest utrolige samling af sange, der er kommet fra hans
hånd. Og det siger ikke så lidt – det er mesterligt! Vi glæder os til at byde Bisse velkommen
tilbage til Gisselfeld.
Foto: Shawn Arvind
ALEXANDER HOLM
TORSDAG. Gisselfeld Kultursaloner har tradition for at bringe natur, klima og miljø på
dagsordenen. Det er på mange måder vores
drivkraft; at sætte den verden, vi bevæger os
i, i scene.
Få mennesker har en stemme, der netop
sætter dén verden i spil i samtaler og debatter
som Alexander Holm.
Som en af de absolut førende debattører
er Alexander Holm bannerfører for samtaler
om betydningen af biodiversitet, omsorg for
klima og forståelsen for betydningen af det
fællesskab, vi er født ind i med den omkringliggende natur.
Alexander Holm (Den Dyriske Time med
mere) er biolog med speciale i naturbeskyttelse, klummeskribent på blandt andet Altinget
og Politiken og blev i 2024 kåret som Årets
Bedste Naturformidler.
18
BYE BYE BRENDA
BEHARIE (N)
TORSDAG. Et sted i skæringspunktet mellem
indie, folk og soul 昀椀nder du norske Beharie,
der i efteråret 2025 udgav sit andet album,
“When the Silence Gets Too Loud”.
Et album, der understreger spådommene
fra ikke kun norske, men også internationale
medier, som spår Beharie en stor international
karriere. Det tror vi på Gisselfeld Kultursaloner
også, og derfor er vi stolte over at kunne præsentere Beharie inden det store gennembrud.
LØRDAG. ”En ny powerduo i dansk musik”
skrev Politiken om samarbejdet mellem Kajsa
Vala og Stine Bramsen. Vi er vildt glade for,
at denne duo kommer til årets Gisselfeld Kultursaloner. Der venter os en intim oplevelse
fyldt med ærlige fortællinger, poetiske præg
og stemmer med dybde og nærvær.
Bye Bye Brenda udgav i 2025 debut-albummet ”Landmarks”, der straks aktiverede en
enorm efterspørgsel på koncerter med bandet.
Gisselfeld Kultursaloner er blandt de heldige, der i sommeren 2026 kan præsentere Bye
Bye Brenda live.
Gisselfeld Kultursaloner 2026