01-32_Gisselfeld_Kultursaloner-magasin_2026_nikolaj - Flipbook - Page 11
NIELS KRAUSE-KJÆR
DA LANDBRUGET
GIK FRA AT VÆRE
HELT TIL SKURK
Journalist og forfatter Niels Krause-Kjær har fået
stor succes med slægtsromanen "Ude for uden",
som handler om landbrugets udvikling fra kultur til
industri. Og det er vigtigt for ham at være loyal over
for sine hovedpersoner – uanset hvad de mener.
TEKST AF: OLE ROSENSTAND SVIDT
GISSELFELD KULTURSALONER er en
festival, der har samtaler som et af sine fokusområder, og journalist og forfatter Niels
Krause-Kjær, som kan opleves på festivalen, må siges at være noget af en ekspert
på området. Fra 2014-2023 var han vært
på DR2’s dybdegående interviewprogram
Deadline, og som både journalist og forfatter har han holdt talrige foredrag med efterfølgende spørgerunder. Ikke mindst efter, at
han i august 2025 udgav slægtsromanen
"Ude for uden", som både har fået 昀氀otte anmeldelser, er blevet en regulær bestseller
og har modtaget 昀氀ere priser, blandt andet
boghandlernes De Gyldne Laurbær. Romanen er i sig selv nærmest 昀氀ere lange samtaler, mellem tre generationer og mellem by
og land. I bogen følger vi hen over syv årtier
på skift landmanden Erik og hans søn, Venstre-politikeren Svend, mens Svends datter,
den klimabevidste studerende Karoline,
også har en vigtig rolle i fortællingen.
Det grundlæggende tema i "Ude for uden"
er, lidt 昀椀rkantet sagt, landbrugets udvikling
fra at blive set som helt til at blive betragtet
som skurk – fra at være en vigtig indtægtskilde for landet i årene efter anden verdenskrig
til nu, hvor erhvervet fra mange sider bliver
beskyldt for at ødelægge klimaet og miljøet
og producere dyr under elendige forhold.
Niels Krause-Kjær har tidligere skrevet
en række politiske spændingsromaner, og
"Ude for uden" er ganske anderledes end
hans tidligere bøger. Hvorfor har han slået
ind på et helt nyt spor?
– Jeg fandt min fars vandrebog, som han
lavede, da han gik på Rødding Højskole i
vinteren 1946-47 sammen med 12 kammerater, hvor de fortalte om hinandens liv, og
det gjorde de igennem næsten 60 år. De
昀氀este er døde nu, og bogen var blevet indleveret på Rigsarkivet. Der fandt jeg den så
under corona-tiden, og jeg gik i gang med
at læse den, inde på Den Sorte Diamant
ved en lille læsepult med læselampe, for
jeg måtte ikke låne den med hjem. Min fars
kammerater var næsten alle sammen blevet
bønder, og det blev han også, og jeg tænkte
på, om der mon ikke kunne være en roman
i den fortælling.
Niels Krause-Kjær understreger, at han
ikke har noget politisk ærinde med bogen.
– Jeg har virkelig forsøgt at være loyal
over for de 昀氀este personer og aktører i romanen, siger han og kommer med et eksempel:
– Omkring 1970, da jeg var syv år gammel, kom pesticiderne til, og jeg kan huske,
at min far købte en brugt sprøjte, der kunne
spændes bag på traktoren, og så begyndte
han at sprøjte. Det var jo et mirakel, for min
far og for landbruget. Udbyttet blev øget, og
det var helt fantastisk. Men min far og hans
generation af landmænd hældte gift ud på
markederne. Det er jo det, der er kommet
ned i grundvandet i dag. Og skal man så
kritisere dem for det? Det er svært, for det
var ikke et issue på det tidspunkt. Så jeg
prøvede jeg at tage udgangspunkt i den
virkelighed, aktørerne er i på det tidspunkt,
som romanen foregår.
Hvordan synes du så selv, fremtiden ser
ud for dansk landbrug?
– I 1960 var der cirka 250.000 landbrug i
Danmark. I dag er der cirka 5.000 landbrug
tilbage, og den udvikling vil fortsætte. Så
det bliver mere og mere en industri på linje
med alle mulige andre industrier i Danmark
og ikke set som en kultur. Med de begrænsninger og de krav og regler, der så bliver
forbundet med det. Og sådan er det
Niels Krause-Kjær kan opleves på
Gisselfeld Kultursaloner fredag den 14. august
11
